Nyheder
-
Udviklings- og visionspuljen 2025
Udviklings- og visionspuljen støtter udviklingen af kulturområdet og udviklingen af det folkeoplysende område.
Læs mere02.04.2025 -
Oplæg fra kasserermøderne 2025
Fritid og Folkeoplysning har afholdt kasserer- og informationsmøder for de frivillige folkeoplysende foreninge.
Læs mere11.03.2025 -
Åben rådgivning for foreningslivet i Frederikshavn kommune
Har du eller din forening brug for hjælp eller vejledning i forbindelse med den kommende sæsonbooking, ansøgning om tilskud, eller noget helt tredje, så står Tanja og Søren fra Fritid og Folkeoplysning klar til at hjælpe dig.
Læs mere03.03.2025
Bliv godkendt som frivillig folkeoplysende forening
Hvad er en frivillig folkeoplysende forening?
En frivillig folkeoplysende forening, er en forening der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge.
Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde arbejder grundlæggende med, gennem et forpligtende fællesskab, at fremme aktivt medborgerskab og styrke medlemmernes indflydelse på og forståelse af at leve i et demokratisk samfund. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til, at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Folkeoplysningsordningen for foreninger i Frederikshavn Kommune skal støtte det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og fremme børn og unges udvikling gennem deltagelse i foreningslivet i Frederikshavn Kommune.
Vejledningsmøde
Inden I ansøger om at blive godkendt som folkeoplysende forening, har I muligheden for et vejledningsmøde med en medarbejder fra Fritid og Folkeoplysning.
Hvis jeres forening ønsker et vejledningsmøde, skal I sende en mail til Fritid@frederikshavn.dk.
For at blive godkendt
For at blive godkendt som frivillig folkeoplysende forening i Frederikshavn Kommune skal I leve op til en række krav - som du kan læse om nedenfor.
Hvilke betingelser skal foreningen overholde, for at kunne blive godkendt?
- Tilbyde folkeoplysende virksomhed efter Folkeoplysningslovens bestemmelser
- Foreningen skal være demokratisk opbygget
- Have en bestyrelse på minimum 3 personer
- Bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer
- Foreningen skal som udgangspunkt være åben for alle
- Være hjemmehørende i Frederikshavn Kommune
- Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig
- Alle foreninger skal oprette et CVR-nummer og en Nemkonto
Udover at de formelle krav, skal overholdes, skal foreningen udfylde og sende ansøgningsskema til Fritid og Folkeoplysning, her skal foreningen vedhæfte deres vedtægter og referat fra stiftende eller ordinær generalforsamling.
Foreningens vedtægter skal indeholde følgende oplysninger:
- Foreningens formål
- Valg til bestyrelse og antal bestyrelsesmedlemmer
- Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor
- Foreningens hjemsted
- Betingelser for medlemskab
- Tegningsret for foreningen
- Procedure for vedtægtsændringer
- Anvendelse af foreningens eventuelle midler ved ophør. Bemærkning: Et eventuelt overskud, som er optjent som konsekvens af kommunale tilskud, skal tilfalde Frederikshavn Kommune.
Har I brug for hjælp til jeres vedtægter?
DGI's vedtægtsgenerator - en nem vej til vedtægter. DGI's digitale vedtægtsgenerator guider jer skridt for skridt gennem processen med at oprette vedtægter. Vedtægtsgeneratoren bygger på erfaringer fra tusindvis af foreninger og opfylder de krav, kommunen stiller til nye foreninger. DGI Vedtægtsgenerator er udarbejdet i samarbejde med DGI’s jurister og overholder Folkeoplysningsloven.
Når I er færdige, kan I få vedtægterne tilsendt som Word-fil og rette i dem, så de passer til jeres behov.
For at blive godkendt som en folkeoplysende forening i Frederikshavn Kommune skal foreningen have følgende:
- CVR-nummer
Jeres foreningen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen - hvor I får tildelt et CVR-nummer.
- NemKonto
Når I har fået et CVR-nummer, skal I kontakte jeres bank for at få oprettet en NemKonto til foreningen.
NemKonto er nødvendig for at modtage eventuelle tilskud samt ved tilbagebetaling til Frederikshavn Kommune.
- Adgang til Digital Post
Som forening med et CVR-nummer vil I modtage post fra offentlige myndigheder digitalt via Digital Post.
For at få adgang til den digitale postkasse, kræver det at man er registreret som foreningsrepræsentant, eller er tilsluttet MitID Erhverv.
Læs mere om adgange på Virk.dk
Nye godkendte foreninger har mulighed for at få udbetalt et årsværk som engangsudbetaling fra den dato, foreningen er godkendt som aktiv forening.
Kan din forening få udbetalt et årsværk? Kontakt Fritid og Folkeoplysning for en konkret vurdering.
Kultur- og Fritidsudvalget har indføres en årsbegrænsning på 3 år.
Det betyder, at foreninger, der ikke har været aktiv inden for det folkeoplysende område i 3 år, skal søge om ny godkendelse jf. Folkeoplysningsloven.
Erklæring om indhentelse af børneattest
Hvis jeres forening har aktiviteter for børn og unge under 15 år, skal I indhente børneattester.
Alle godkendte folkeoplysende foreninger skal en gang årligt erklærer til Fritid og Folkeoplysning, at de kender reglerne vedrørende børneattest og at disse overholdes. Erklæringen skal bekræftes af den person, der har bemyndigelse til, at bekræfte dette på vegne af foreningen.
Bemærk at Frederikshavn Kommune kun skal modtage erklæringen om, at foreningen overholder loven om børneattester. Selve børneattesterne skal ikke sendes til kommunen, men er udelukkende til foreningens eget brug.
Direkte link til Krav om børneattester (frederikshavn.dk)
Foreningerne er pr. 25. maj 2018 underlagt nye regler om behandling af personoplysninger, jf. EU’s persondataforordning.
Foreningen skal være indforstået med, at den, som forening er forpligtiget til, at overholde databeskyttelsesloven. Det betyder blandt andet, at foreningen skal beskytte medlemmernes navne og CPR-nummer.
Databeskyttelsesforordningen gælder for behandling af oplysninger om personer, dvs. fysiske personer, som foretages af offentlige myndigheder og af private virksomheder, foreninger, mv.
Foreningen skal i forbindelse med sin oprettelse over for kommunen bekræfte, at den er bekendt med sit ansvar i forhold til overholdelse af databeskyttelsesloven.