Nyheder
-
Nyt tilbud: Gratis sparringsforløb, få tre samtaler med en Foreningshjælper
Vil du styrke din forening, så I kommer videre med jeres arbejde?
Nyt tilbud: PRAXIS tilbyder nu et struktureret sparringsforløb med tre samtaler med en kvalificeret “Foreningshjælper”.
08.11.2024 -
Anlægspuljen 2025
Der er Ingen midler at søge i puljen
læs mere21.10.2024 -
Folkemøde om Frivillighed
Frivillig Fredag den 27. september 2024 i Frivilligcenter Frederikshavn. Skal din forening også være med?
læs mere17.09.2024
Retningslinjer for lån af kommunale lokaler
Her finder I de overordnede retningslinjer for lån af kommunale lokaler, som gælder for godkendte foreninger i Frederikshavn Kommune.
For at sikre en god og ansvarlig brug af kommunale lokaler, skal I være bekendt med og efterleve de gældende retningslinjer for lån af kommunale lokaler.
Vi beder jer om at gennemgå retningslinjerne grundigt og sikre, at de bliver fulgt i forbindelse med jeres bookinger samt videreformidlet til alle relevante medlemmer i foreningen.
Hvis skolen har udarbejdet specielle regler og/eller instrukser, skal de overholdes.
Anviste lokaler stilles til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr, herunder den indretning og det inventar der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug.
For at sikre adgang til faciliteterne og en effektiv udnyttelse af ressourcerne, skal I booke de ønskede lokaler på Frederikshavn Kommunes Fritidsportal.
VIGTIGT: Hvis der er mindre end 10 dage til, at I skal bruge lokalet, bedes I kontakte Fritid og Folkeoplysning for at booke. Dette for at sikre service, alarmregistrering og eventuel rengøring.
Når bookingen er godkendt, vil foreningen modtage en kvitteringsmail, mailen sendes til den primære kontaktperson.
Bemærk, at der ikke må bookes til kommerciel- eller private formål.
I skal kontakte teknisk servicemedarbejder senest fem hverdage før jeres første booking.
Dette for at sikre adgang, samt få den nødvendige information om de gældende ordensregler og andre relevante oplysninger i forbindelse med jeres booking.
Ovenstående er gældende for alle foreninger og alle typer af booking: enkelt-, serie- og sæsonbooking.
Direkte link: Kontaktoplysninger
Foreningen eller den person, hvis navn står på bookingtilladelsen, har det fulde ansvar for, at lokalerne og faciliteterne anvendes i overensstemmelse med de gælendende retningslinjer på stedet.
Lokalerne skal afleveres i samme stand, som de blev modtaget – præcis som man selv ønsker at modtage dem.
Der skal være en ansvarlig person på minimum 18 år til stede under hele bookingperioden.
Lokalerne skal afleveres i samme stand, som de blev modtaget. Den bookingansvarlige har ansvaret for dette, ellers vil der blive faktureret for ekstra rengøring og/eller oprydning.
Hvis I oplever uacceptable forhold ved ankomst, skal I henvendelse jer skriftligt til Fritid og Folkeoplysning på Fritid@Frederikshavn.dk. Sørg for at beskrive problemet tydeligt og præcist, så det kan blive håndteret hurtigt og effektivt.
I kan kun anvende de anviste lokaler i det tildelte tidsrum.
I har adgang 15 minutter før jeres booking starter og skal være ude af lokalet senest ved sluttidspunktet.
Hvis en anden forening har booking før jer, bedes I vente, indtil deres booking er slut.
Særligt for omklædningsrum
Omklædningsrummene kan benyttes fra 15 minutter før og op til 30 minutter efter den tildelte tid.
I haller og gymnastiksale med omklædning og badefaciliteter aktiveres alarmerne 30 minutter efter jeres bookede sluttid.
Hvis I ikke overholder tiderne, faktureres I for alarmudkald.
Vi gør opmærksom på, at affald skal sorteres efter de gældende regler i de korrekte beholdere og containere.
Affaldsposerne skal smides i affaldscontainerne, og flasker, dåser og anden emballage skal I tage med jer.
Det er ikke tilladt at medbringe dyr ved anvendelse af kommunale lokaler.
Der er generelt rygeforbud i Frederikshavn Kommunes bygninger.
Derudover har Frederikshavn Kommune forbud mod indtagelse af alkohol i de lokaler, som Fritid og Folkeoplysning administrerer udlån af.
Det er ikke tilladt at bruge harpiks i de kommunale lokaler / haller.
Hvis der undtagelsesvis skal spilles kampe, hvor det er nødvendigt, skal dette aftales med Frederikshavn Kommune.
Foreningen vil blive faktureret for den fornødne rengøring efter brug af harpiks.
Bassinlivredder
Bemærk, at der skal være livreddere til stede, hvis jeres forening skal afholde aktiviteter i en svømmehal.
Når folkeoplysende foreninger booker tider i svømmehaller eller svømmesale, er det en forudsætning, at der er tilstrækkelige bassinlivreddere til stede. Hvis faciliteten ikke stiller med livreddere eller bassinlivreddere, skal foreningerne selv sørge for at have bassinlivreddere. Livredderen skal have en gyldig prøve, som skal fornyes årligt.
For mere information om vandsikkerhed, henviser vi til SvømDanmark.
Direkte link: SvømDanmark.
Skolernes køkken er ikke et produktionskøkken, og der må ikke produceres mad med henblik på videresalg.
Der må gerne anrettes og opvarmes mad.
Herudover er det de lokale retningslinjer på det enkelte sted, der er gældende.
Opsætning af reklame m.m. kræver Kommunens forudgående tilladelse.
Hvis I har spørgsmål eller ønsker at opsætte reklame eller andet i de kommunale haller/andre lokaler, skal I kontakte Fritid og Folkeoplysning.
Hvis I har brug for at aflyse en booking, skal det gøres via Fritidsportalen senest fem hverdage før aktiviteten.
Hvis aflysningen sker senere, vil I blive opkrævet et gebyr for den bookede tid.
For at undgå, at skoler/institutioner står uden opsyn, skal I altid informere Fritid og Folkeoplysning samt den tekniske servicemedarbejder, også ved akutte aflysninger.
Hvis I ikke udnytter lokalet og/eller overholder de gældende regler på stedet kan det medføre, at retten til lån af kommunale lokaler bortfalder.
Frederikshavn Kommune forbeholder sig retten til at stoppe udlån af lokalerne, hvis det vurderes nødvendigt.
Kontakt Fritid og Folkeoplysning på telefon 9845 8448, hvis I har yderligere spørgsmål til booking.