Nyheder
-
Kender du foreninger, der kan bruge 10.000 kr.?
Så er det nu, du skal søge om en donation fra den ekstra pulje, Spar Nord Fonden uddeler.
læs mere08.04.2024 -
Vi inviterer til speeddating om partnerskaber i uge 14
Frederikshavn Kommune inviterer til speeddating om partnerskaber i henholdsvis Skagen, Frederikshavn og Sæby.
læs mere20.03.2024 -
Infomøde om ny pulje: Flere frie fællesskaber
NY pulje. Deltag og hør mere mandag den 18. marts 2024 kl. 17.00
læs mere12.03.2024
Nyt fra Fritid og Folkeoplysning, Frederikshavn Kommune.
Ny haltilskudsmodel
Til de folkeoplysende foreninger i Frederikshavn Kommune
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på møde den 6. oktober 2022 ny haltilskudsmodel. Nedenstående er vedrørende den nye haltilskudsmodel og lån af lokaler i de selvejende institutioner.
Referat fra udvalgets møde findes på Frederikshavn Kommunes hjemmeside – Direkte link til dagsordner og referater.
I forbindelse med godkendelse af ny haltilskudsmodel, har de selvejende institutioner i Frederikshavn Kommune indgået nye driftsaftaler med Frederikshavn Kommune, gældende pr. 1. januar 2023. Alle foreningstimer i de selvejende institutioner bliver fremadrettet en del af den nye haltilskudsmodel. Foreninger med tidligere lejeaftale i selvejende institutioner overgår i stedet til at betale gebyr for de bookede foreningstimer. Fritid og Folkeoplysning gør opmærksom på, at der ikke ydes lokaletilskud til gebyrbetaling.
De selvejende institutioner
- Bannerslund Idræts- og aktivitetscenter
- Dybvadhallen
- Fonden Nordjyllandshallen
- Skagen Kultur- og Fritidscenter
- Skagen Sportscenter
- Syvstenhallen
- Sæby Spektrum
- Fonden Sæby Svømmebad
- Østervrå Idræts- og Kulturcenter
- Aalbæk Idrætscenter
- Fonden Skagen Ridehus
Det betyder, at I som forening fremadrettet skal have særlig fokus på sæsonbooking. Det er vigtigt at I fremover medtager alle jeres aktiviteter - men samtidig ikke overbooker.
Har I spørgsmål til ovenstående er I meget velkommen til, at kontakte Fritid og Folkeoplysning – Line Lassen, telefon 9845 8448.