Nyheder

 

Nyheder i Frederikshavn Kommune

 

Sæson 2022/2023

28.02.2022

Vilkår for lån af lokale i Frederikshavn Kommune

Foreninger i Frederikshavn Kommune, der er godkendt af Fritid og Folkeoplysning i henhold til Folkeoplysningsloven kan låne lokaler eller haller i de kommunale- og selvejende institutioner til gebyrpris.

Lokalerne stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr jf. Folkeoplysningsloven § 22.

Booking af lokaler sker via Frederikshavn Kommunes Fritidsportal. Her kan I også finde information om booking, se jeres bookingoversigt, se og rette i jeres kontaktoplysninger.

Direkte link til sæsonbooking på Fritidsportalen.

 

 
Vilkår for lån af lokale indeholder følgende

  • Sæsonbooking
  • Enkeltbooking og serielbooking
  • Gebyr for lån af lokale
  • Booking i de selvejende institutioner

 

Sæsonbookning

En sæsonbooking skal indeholde minimum 5 gentagne aktivitetsdage og kan søges én gang årligt inden for fristen. En sæson følger skoleåret.

Ansøgningsperiode i de kommunale institutioner: 1. marts 2022 - 1. april 2022.

Efter ansøgningsfristen den 1. april 2022 behandles ansøgningerne administrativt, hvor lokalerne fordeles i prioriteret rækkefølge jf. Folkeoplysningsloven § 21, stk. 3. Ved anvisning af lokaler tages der også hensyn til, at lokalerne er egnet til den aktivitet der skal finde sted. 

 

  • Uge 42 regel
    Når sæsonbookingerne er fordelt, skal foreningerne senest i uge 42 have tilpasset deres sæson til det faktiske behov, hvilket bruges til fakturering fremadrettet. Ændringerne skal sendes til Fritid@frederikshavn.dk.
     
  • 10 procent regel
    Foreninger har godkendte sæsonbookinger, skal acceptere at flytte op til 10 procent af deres ugentlige aktiviteter i løbet af en sæson, hvis et større enkeltarrangement, cup eller event skal bruge lokalet eller faciliteten.

    Eksempelvis – hvis en forening har 30 aktivitetsdage i en sæson, skal foreningen acceptere at flytte op til 3 af deres aktivitetsdage. Fritid og Folkeoplysning vil selvfølgelig være behjælpelig med at finde et andet lokale.


De kommunale lokaler er som udgangspunkt, lukket for booking i skolernes ferie med udtagelse for Bangsbo- og Abildgårdhallen. Kontakt Fritid og Folkeoplysning for booking i ferieperioder.

Aflysning af enkeltstående timer/dage inden for sæsonbooking skal ske senest 5 hverdage, før den bookede tid. Sker aflysning senere, bliver foreningen fortsat faktureret.

 

Enkeltbooking og serielbooking

Efter sæsonbookingerne er fordelt, har I som forening mulighed for, at booke de ledige tider. Dette gøres ved at oprette en enkeltbooking eller serielbooking via Fritidsportalen.

Bookingen skal ske senest 10 hverdage inden aktiviteten afholdes. Aflysning af enkeltstående arrangementer er den samme som ved sæsonbooking.

Enkeltbooking er en aktivitet på én dags varighed og fra 1-4 aktivitetsdage i løbet af en sæson.

Serielbooking er aktiviteter på minimum 5 gentagne aktivitetsdage. (For eksempel hver mandag i en sæson)

 

Gebyr for lån af lokale

Gebyr for lån af lokale og opkrævningsperioder finder du på Fritidsportalen under boksen booking. Direkte link til gebyr på Fritidsportalen.

 

Booking i de selvejende institutioner

Har du spørgsmål, eller ønsker du at oprette en booking i en af de selvejende institutioner skal du kontakte den enkelte institution. Du kan finde kontaktoplysninger på Fritidsportalen. Direkte link til kontaktoplysninger til de kommunale og selvejende institutioner.

 

 

Med venlig hilsen
Fritid og Folkeoplysning

Frederikshavn Kommune