Nyheder

 

Nyheder i Frederikshavn Kommune

 

Genåbning af kultur- og fritidsliv, træder i kraft den 20. november

19.11.2020

Vær opmærksom på at det fortsat er foreningens ansvar at holde sig opdateret på retningslinjer. 

I vil kunne følge retningslinjer og de ændringer der er kommet på https://kum.dk/ og https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/November/~/media/Filer%20-%20dokumenter/01-corona/Nordjylland-med-lempelser-pr-191120.pdf

Husk at bruge mundbind. Foreningernes medlemmer skal huske at benytte mundbind på vej til og fra deres aktiviteter – også i kommunale lokaler.  

Det er foreningens ansvar, selv at spritte kontaktflader af efter brug. 

 


Kultur- og fritidsliv
Indendørs og udendørs kulturinstitutioner, herunder museer, teatre, biografer, biblioteker (med undtagelse af ind- og udlån for forsknings- og undervisningsbrug), aftenskoler, daghøjskoler, Folkeuniversitetet, musik- og kulturskoler mv. kan igen holde åbent for offentlig adgang. Det samme gælder øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter.
Lokaler, hvor der udøves idræts- og fritids- og foreningsaktiviteter, herunder idrætshaller, spillehaller og ka-sinoer, lege- og badelande, svømmehaller, træningscentre og foreningslokaler kan igen åbne for offentlig adgang.
Forlystelsesparker, omrejsende tivolier, zoologiske haver, akvarier og lignende kan igen holde åbent for of-fentlig adgang.

Forsamlinger
Det vil igen være muligt at være op til 500 personer til stede ved arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor kunder, besøgende eller deltagere i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, biograflærred, bane eller lignende siddende arrangementer.
Det vil igen være muligt at være op til 50 personer til stede ved idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år.
Det vil igen være muligt at være op til 50 personer til stede ved aktiviteter for socialt udsatte børn og unge op til 21 år.
Beboere i de berørte kommuner opfordres forsat til at omgås færrest mulige personer.