Nyheder

 

Nyheder i Frederikshavn Kommune

 

Yderligere åbning af tilskueridrætten

07.09.2020

Regeringen og aftalepartierne V, RV, SF, K og ALT er enige om at superliga-ordningen udbredes i en tilpasset version.
Superliga-ordningen, giver mulighed for at afholde kampe med flere end 500 personer til stede, dog kun hjemmebanepublikum, udbredes i en tilpasset version til udendørs og indendørs idræt og tilhørende udendørs og indendørs faciliteter mv.

Ordningen vil omfatte arrangementer inden for både den professionelle idræt og amatør-idræt, herunder f.eks. fodbold, håndbold, ishockey, hestesport, badminton og motorsport. Mesterskaber og DBU’s arrangementer omfattes også af ordningen. Se yderligere krav i linket herunder. 

Det er vigtigt at pointere det fortsat er arrangøren, der er ansvarlig for en forsvarlig afvikling af arrangementet, sammenholdt  de retningslinjer der er udstedt fra de respektive forbund.

https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Nyheder%20og%20Preshse/Pressemeddelelser/2020/AFTALE.pdf

”Jeg vil gerne takke politikerne bag aftalen for den tillidserklæring, de viser os. Det har kæmpe betydning for vores ligaer og forbund, som arrangerer fx mesterskaber og turneringer, at der kan lukkes flere tilskuere ind – ikke kun i de professionelle ligaer, men i idrætten bredt set. Der kommer liv på lægterne, motivation til de frivillige og styrke til de fælles oplevelser” fastslår Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF.

Flere forhandlinger forude

Udmøntningen af den politiske aftale fra fredag den 28. august er endnu ikke slut. Forude venter sektorpartnerskabsforhandlinger om bl.a. undtagelser for det generelle forsamlingsforbud i forbindelse med idræts- og foreningsarrangementer.

DIF deltager i de vigtige drøftelser og vil fortsat arbejde for yderligere lempelser og for at mindske corona-konsekvenserne for sine næsten 2 millioner medlemmer og 9.000 foreninger.