Nyheder
-
Acontoudbetaling 2021
De frivillige folkeoplysende foreninger vil i løbet af uge 3 modtage en mail vedrørende udbetaling af aconto 2021.
læs mere19.01.2021 -
Restriktioner mod COVID-19 forlænges
For at dæmme op for spredning af nye virusvarianter bliver restriktionerne med nedlukning af blandt andet kultur-, idræts- og foreningsliv forlænget til og med 7. februar 2021.
læs mere14.01.2021 -
Nedlukningen af indendørs kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter forlænges
Landsdækkende tiltag forlænges til og med den 17. januar 2021
læs mere04.01.2021
Nyheder i Frederikshavn Kommune
Information til selvejende institutioner, foreninger og aftenskoler
Frederikshavn Kommune vil med denne henvendelse forsikre selvejende institutioner, foreninger og aftenskoler i kultur- og fritidsudvalgets område om, at der er opmærksomhed på de økonomiske udfordringer, som institutioner, foreninger og aftenskoler ser ind i på grund af nedlukningen af aktiviteter på kultur- og fritidsområdet.
Kulturministeren har fået beføjelse via lov nr. L140 til at udarbejde bekendtgørelser, der kan fastsætte rammerne for kommunernes betalinger til institutioner, skoler og foreninger i forbindelse med nedlukningerne af aktiviteterne. Frederikshavn Kommune afventer i øjeblikket udmelding fra ministeriet samt KL’s anbefalinger på området.
Frederikshavn Kommune finder det på nuværende tidspunkt vigtigt at understrege, at institutioner, foreninger og skoler ikke bør sætte deres lid til at alene ovenstående bekendtgørelser eller tilførsel af ekstraordinære kommunale midler efter krisen, vil kunne løse alle problemer, som denne krise har skabt for institutioner, foreninger og aftenskoler.
Derfor henstiller Frederikshavn Kommune til institutioner foreninger og aftenskoler, at man allerede på nuværende tidspunkt er opmærksomme og handler på to områder:
- At søge nedbringelse af udgifterne ved fx straks at reducere maksimalt i driftsomkostningerne hvor det er muligt, fx ved at se på personale, energi, m.v.
- At være opsøgende via egne revisorer, interesseorganisationer med videre, i forhold til om en eventuelle erhvervsmæssige dele af driften berettiger til at gøre brug af nogle af de statslige hjælpepakker.
Frederikshavn Kommune vil som altid informere institutioner, foreninger og aftenskoler via de sædvanlige kanaler (mails og på www.fritid.frederikshavn.dk ), så snart vi ved mere om de muligheder, vi som kommune har for at understøtte, at vi også efter denne krise har et aktivt og velfungerende tilbud på området til vores borgere.
Med venlig hilsen Anette Ravnholt, Kultur- og Borgerservicechef