Nyheder
-
Sidste chance for at søge Udviklings- og Visionspuljen 2025 - frist 1. november
Søg støtte til projekter, der styrker fællesskab, frivillighed, stolthed og nysgerrighed i Frederikshavn Kommune. Kontakt Én indgang for sparring inden du søger
Læs mere15.10.2025 -
75 mio. kr. til renovering af lokale mødesteder – søg op til 1 mio. kr.
Nordea-fonden genåbner Renoveringspuljen på 75 mio. kr.
Læs mere10.10.2025 -
Partnerskabspuljen åbner for ekstra ansøgningsrunde
Sæt gang i nye samarbejder – søg støtte til projekter, der styrker fællesskabet og skaber trivsel for børn, unge og familier.
Læs mere10.10.2025
Nyt fra Fritid og Folkeoplysning, Frederikshavn Kommune.
Anlægsmidler 2025 - 2. ansøgningsrunde
Husk, at fristen for at søge anlægsmidler i 2. – og sidste – ansøgningsrunde i 2025 er den 1. august.
I denne runde er der 213.900 kr. til fordeling.
Hvad kan der søges om?
Anlægspuljen kan søges til en bred vifte af projekter, herunder:
- Energibesparende foranstaltninger der har til formål at nedbringe driftsudgifterne
- Modernisering, herunder udskift/fornyelse i eksisterende faciliteter
- Sammenflytningsprojekter og forprojekter, der er realistiske i deres gennemførsel, kan støttes. Det forudsætter en underskrevet hensigtserklæring fra parterne, som ønsker at flytte sammen
- Vedligeholdelse af eksisterende lokaler og anlæg, der ikke støttes gennem tilskudsordninger på Kultur- og Fritidsområdet
- Undtagelsesvis kan der søges om tilskud til rekvisitter for selvorganiserede og nyopstartede folkeoplysende foreninger
Vigtigt at være opmærksom på
- Der kan ikke søges om tilskud til projekter, som allerede er igangsat eller afsluttet. Det gælder projekter,
hvor der er indgået forpligtende aftaler, eller hvor arbejdet er påbegyndt. - Ansøgninger skal være fuldstændige og indsendes rettidigt for at komme i betragtning.
Læs mere
Du kan finde retningslinjer og yderligere information om ansøgningsprocessen via følgende link:
Anlægspuljen på kultur- og fritidsområdet
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen eller ønsker sparring på jeres projektidé, er du velkommen til at kontakte Èn Indgang:
- Telefon: 98 45 59 04
- Mail: tilskud@frederikshavn.dk
Vi glæder os til at modtage jeres ansøgninger.
