Nyheder
-
Sidste chance for at søge Udviklings- og Visionspuljen 2025 - frist 1. november
Søg støtte til projekter, der styrker fællesskab, frivillighed, stolthed og nysgerrighed i Frederikshavn Kommune. Kontakt Én indgang for sparring inden du søger
Læs mere15.10.2025 -
75 mio. kr. til renovering af lokale mødesteder – søg op til 1 mio. kr.
Nordea-fonden genåbner Renoveringspuljen på 75 mio. kr.
Læs mere10.10.2025 -
Partnerskabspuljen åbner for ekstra ansøgningsrunde
Sæt gang i nye samarbejder – søg støtte til projekter, der styrker fællesskabet og skaber trivsel for børn, unge og familier.
Læs mere10.10.2025
Nyt fra Fritid og Folkeoplysning, Frederikshavn Kommune.
Bookingregler for de frivillige sociale forening
Kommunale lokaler
Frivillige sociale foreninger i Frederikshavn Kommune kan booke KOMMUNALE lokaler fremover på samme vilkår som siden 2019. Det vil sige at I booker kommunale lokaler via Center for Kultur og Borgerservice, Team Fritid og Folkeoplysning, og at I kan benytte de kommunale lokaler til gebyrpris.
Frederikshavn Kommune vil i perioden mellem 6. og 14. juni 2023 sende bekræftelse på jeres bookinger i de kommunale lokaler til jer pr. mail.Hvis IKKE I har modtaget en bekræftelsesmail senest den 15. juni 2023, må I meget gerne kontakte Center for Kultur og Borgerservice, Team Fritid og Folkeoplysning på fritid@frederikshavn.dk med information om de tider og lokaler, I mener at skulle have modtaget bekræftelse på til den kommende sæson. Så vil vi inden skolernes sommerferie få styr på bookinger i kommunale lokaler, der i den forløbne periode måtte være faldet mellem to stole.
Lokaler i selvejende institutioner
Når frivillige sociale foreninger ønsker lokaler i selvejende institutioner som fx Arena Nord, Sæby Spektrum eller lignende, skal I kontakte den selvejende institution og booke jer ind via dem. I afregner også direkte med den selvejende institution. Der er tale om en såkaldt ”kommerciel aktivitet” i de selvejende institutioner, så det er op til institutionen at sætte en pris for jer. Kommunen har dog anbefalet, at institutionerne lægger sig op ad de kommunale gebyrpriser.
Booking via Fritidsportalen
For de forholdsvis få frivillige sociale foreninger, der er godkendt/godkendes til selv at booke via Fritidsportalen, gør vi opmærksom på at I KUN får adgang til KOMMUNALE lokaler, og vil blive faktureret fra Frederikshavn Kommune til de samme gebyrpriser som de frivillige folkeoplysende foreninger, når i bruger kommunale lokaler. Skal I være i selvejende institutioner skal I rette henvendelse til institutionen.
