Nyheder
-
Forebyg økonomisk svindel i foreningen
Her finder du anbefalinger til at skabe sikkerhed om foreningens økonomi
Læs mere25.04.2025 -
Ny sangpulje på 10 mio. kr
Hvor lokale foreninger kan søge op til 15.000 kr. til fællessang.
Læs mere
Nordea-fonden har netop åbnet en ny pulje ’Vi synger sammen’ på 10. mio. kr., som skal skrue op for fællessangen i hele landet.14.04.2025 -
Invitation til IDRÆTSMØDE – temaaften 29. april i Aalborg Kongres- og Kulturcenter
GRATIS temaaften for frivillige, trænere og ledere i foreninger fra HELE Nordjylland tirsdag den 29. april 2025.
Læs mere09.04.2025
Nyt fra Fritid og Folkeoplysning, Frederikshavn Kommune.
Her gror vi-puljen. Nordea-fonden uddeler nu 50 mio. kr.
Kære foreningsliv,
Nordea-fonden uddeler 50 mio. kr. til at få bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse. Foreninger kan søge op til 1 mio. kr. til projekter, der får deres by til at summe af gode liv.
Med Her gror vi-puljen støtter Nordea-fonden borgerdrevne initiativer, som skaber flere grønne åndehuller og styrker fællesskabet i byen.
Initiativerne skal komme mange til gode, indeholde udendørs aktiviteter og bidrage til grønne og blå samlingssteder i byerne. Såsom vandlegepladser, byhaver og lommeparker. Mellem boligblokkene, i byparken eller ved gadekæret.
Læs mere om kriterier her - Her gror vi-puljen og få hjælp til jeres ansøgning her - Direkte link til tjekliste og værktøjer til jeres ansøgning.
Hvem, hvad, hvornår?
For at søge Her gror vi-puljen skal projektet fremme gode liv i byen med fokus på at skabe mere bynatur og bidrage til at styrke blå og grønne fællesskaber.
- Alle almennyttige organisationer kan søge puljen. Dvs. foreninger samt selvejende- og offentlige institutioner.
- Der kan søges fra 200.000 kr. til 1 mio. kr. inkl. moms pr. projekt.
Har I behov for under 200.000 kr. i støtte, så søg Liv i det lokale.
- Puljen er opdelt i to ansøgningsrunder:
1. runde: Frist 16. november 2022 med svar i marts 2023.
2. runde: Frist 22. februar 2023 med svar i juni 2023.
Sæt jer grundigt ind i puljens kriterier, før I sender Nordea.fonden en ansøgning. Begynd altid jeres ansøgningsproces med at få fondens vurdering af jeres projektidé. Inden for fem dage får I svar fra på, om det er relevant at søge støtte.