Nyheder
-
Forebyg økonomisk svindel i foreningen
Her finder du anbefalinger til at skabe sikkerhed om foreningens økonomi
Læs mere25.04.2025 -
Ny sangpulje på 10 mio. kr
Hvor lokale foreninger kan søge op til 15.000 kr. til fællessang.
Læs mere
Nordea-fonden har netop åbnet en ny pulje ’Vi synger sammen’ på 10. mio. kr., som skal skrue op for fællessangen i hele landet.14.04.2025 -
Invitation til IDRÆTSMØDE – temaaften 29. april i Aalborg Kongres- og Kulturcenter
GRATIS temaaften for frivillige, trænere og ledere i foreninger fra HELE Nordjylland tirsdag den 29. april 2025.
Læs mere09.04.2025
Nyt fra Fritid og Folkeoplysning, Frederikshavn Kommune.
Indberetning af tilskud 2021
Der er nu åben for indberetning af tilskud for foreninger, der er godkendt som frivillig folkeoplysende forening i Frederikshavn Kommune. Ansøgningsfristen er 1. maj 2021.
Ansøgningen udarbejdes på baggrund af foreningens regnskab for 2020. Alle frivillige folkeoplysende foreninger, som har modtaget tilskud i 2020 skal indsende et underskrevet regnskab. Regnskab skal indsendes i forbindelse med indberetning. Vi godtager bestyrelsesgodkendte regnskaber, indtil en generalforsamling er afholdt, når det bliver muligt if. til restriktionerne.
Medlemstilskud
Medlemstilskud kan søges til de timer foreningen har aktivereret medlemmerne under 25 år. Som tidligere udmeldt kan der indberettes planlagte aktiviteter i nedlukningsperioden som følge af Covid19.
Lokaletilskud
Lokaletilskud kan søges til godkendte lejede eller ejede lokaler foreningen har haft udgifter til. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt if. til medlemmer over 25 år. Der kan søges tilskud til dækning af lokaleudgifterne, også i nedlukningsperioden. Der skal ikke længere indberettes faktiske timer, dog med undtagelse af rytterstuer, hvor der er en lovmæssig begrænsning. Vær opmærksom på, at vedligeholdelsesudgifter udover 50.000 kr. skal søges separat.
Der kan ikke søges lokaletilskud til lokaler som er omfattet af gebyrordningen.
Frivillighedstilskud
Frivillighedstilskuddet kan søges til de faktiske afholdte udgifter til gaver, gavekort og mundering, og der ydes op til 3.000 kr. i tilskud pr. træner/ instruktør. Det fremadrettede budgetterede beløb til frivillighedstilskuddet er fastlagt til 1,6 mio. kr. Hvis det samlede ansøgte beløb overstiger det budgetterede beløb tildeles jeres forening den relative andel af det budgetterede.
Transporttilskud
Transportpuljen omlægges til transporttilskud og bliver en del af tilskudsindberetningen med følgende kriterier:
- Der kan indberette foreningsetableret transport til turneringskampe og deltagelse i af hoved- og/eller specialforbund anerkendte stævner og mesterskaber inden for landets grænser for deltagere under 25 år.
- Der kan medtages transportudgifter ud over 66 km pr kørsel (over 33 km hver vej) til og fra kamp/stævne.
- Udgiften til kørsel beregnes på baggrund af statens lave takst for kørsel i privat bil pr. km.
- Ved nødvendig kørsel i bus beregnes udgiften til kørsel med op til 40 % af afholdte udgifter inden for det samlede tilskud til transport.
- Det fremadrettede budgetterede beløb til transport er fastlagt til 600.000 kr.
- Hvis de indberettede transportudgifter overstiger det budgetterede beløb tildeles jeres forening den relative andel af det budgetterede.
Egenbetaling
Ved beregning af medlemstilskuddet og frivillighedstilskuddet er der et loft på egenbetalingen. Ved indberetning skal I huske, at få indberettet jeres faktiske egenbetaling af hensyn til beregningen af tilskudsloftet.
Uddannelsestilskud
Ansøgningsfristen er fortsat 1. april.
Har I spørgsmål, er I velkommen til, at kontakte Fritid og Folkeoplysning.
Med venlig hilsen
Fritid og Folkeoplysning
Fritid@frederikshavn.dk
Telefon: 9845 5000